Côte Rôtie – Vinsmagning
torsdag, 31/10-2024

Côte Rôtie – Vinsmagning

Vinsmagning på Norsminde Kro

Torsdag d. 31 oktober kl. 17:30

Côte Rotie La Rozier, Bonnefond

Vi varmer op med et par Condrieu efterfulgt af et par rødvine. Herefter tager vi fat på aftenens hovedperson:

Côte Rotie La Rozier
2006-2007-2008-2009-2010-2011-2012-2014

I 70’erne fik vinene fra denne egn deres gennembrud. Siden er dette blevet kongen af Rhône-dalen, og det er enormt flotte vine, vi skal smage denne aften. Brødrene Bonnefond producerer tre forskellige vine i Côte Rotie og laver små 100.000 flasker årligt. Marken “La Rozier” har vi fulgt nøje igennem en årrække, og derfor kan vi denne aften smage netop denne fantastiske vin fra 2006 og frem til 2014.

Har du lyst til en fantastisk oplevelse, hvor vi går på opdagelse i de ændringer der sker når vin ældes, så er dette lige noget for dig. Som altid slutter en smagning med spisning i Brasseriet, som serverer autentiske retter inspireret fra Rhône.

Billetter à kr. 1.198 – prisen er inkl. mad og vin

Arrangementet er en del af The Wine Party – en række af vin arrangementer, som afvikles uafhængigt af hinanden i løbet af årets mørke måneder.

Aftenerne går i sin enkelthed ud på at smage vin, der er unik, sjælden eller gammel, og som man oftest ikke selv “plukker” på vinkortet.

Vores egen import og store udvalg i kælderen giver os mulighed for at afholde disse arrangementer, hvor du kan komme alene, som par eller med dine kollegaer, venner eller private vinklub.

Vinen er i centrum og der er tale om en hyggelig aften, hvor vi sammen smager de forskellige vine, mens vi også nyder mad inspireret af området vi smager fra.