Kysing og Norsminde ligger naturskønt ved å, hav og fjord. Området værdsættes derfor ikke blot af lokalbefolkningen, men også af et stort antal lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere og turister.
Allerede i ældre stenalder fandt folk hertil. Næppe på grund af den idylliske natur, men fordi det afvekslende landskab, der dengang også omfattede tætte skovområder, tiltrak et rigt dyreliv.
Såvel fra bronze-, jernalder som vikingetid er der fundet spor af menneskelige aktiviteter i området.
Stednavnet Norsminde betyder simpelthen “fjordens munding”, idet en indfjord med en smal indsejling som Kysing Fjord, kaldes et “nor”.
Stednavnet Kysing er sammensat af to dele. Forstavelsen af det oldnordiske “Kjos” = dal og endelsen “-ing”, der betyder eng- eller mosedrag. Altså “dal-engene” eller “de lavtliggende enge”.
Kysing var oprindeligt en smal halvø, der ved inddæmning af Kysing Fjord siden 1820´erne er blevet bredere. I gamle dage kaldtes hele området syd for fjorden for Kysing, mens området nord for fjorden kaldtes Norsminde. Da man engang i middelalderen slog bro over fjordens munding, kom den til at hedde Norsminde-broen. Til at betjene de vejfarende, byggedes Norsminde Kro. Siden 1693 har kroen ligget på sit nuværende sted, med en sprogligt afsmittende effekt på sine omgivelser, så både havnen og de nærmeste omgivelser i dag kaldes Norsminde. Selv lokalbefolkningen er uenige om, hvor Kysing begynder og hvor Norsminde hører op.
Norsminde er første gang nævnt i historiske kilder den 16. marts 1292, hvor Kong Erik Menved giver domkapitlet i Århus lov til at tage told af de skibe, der anløber havnen.
Som traditionen byder, lå Kysing Kirke lige overfor Norsminde Kro. Allerede i det 16. århundrede blev kirken opgivet, og det meste af kirken nedbrudt under svenskekrigene 1657-59. I midten af forrige århundrede, var kun et par murrester af kirken tilbage.
Det bekymrede den daværende kroejer, Hans Sørensen Alrøe. Som god patriot, der havde deltaget med hæder i treårskrigen 1848-51, vidste han, hvordan man afholdt bønderne fra at hente de sidste sten til byggemateriale: Han satte en buste af kongen, Frederik d. 7. på toppen af murresterne. Af respekt for monarken fik de sidste murrester siden lov at stå i fred.
I 1884 var Norsmindes storhedstid forbi. Det år åbnede Hads-Ning Herreders Jernbane, og fra den ene dag til den anden forsvandt handlen til de omliggende stationsbyer. Pakhus og købmandshandel lukkede, og i 1888 måtte også Norsminde Kro dreje nøglen om.
Omkring århundredeskiftet begyndte ideerne om den gavnlige virkning af lys og luft og havbade at brede sig. I det nærliggende SAXILD byggedes badehotel i 1906. Efterhånden som større velfærd og mere fritid og ferie gav en større del af befolkningen mulighed for at dyrke strandlivets glæder, blev også Kysing/Norsminde inddraget i den stigende turisme. Det gav i 1932 mulighed for at genåbne Norsminde Kro.
Kroen er i dag et yndet udflugtsmål for omegnens beboere og turister. Mange mennesker forbinder Norsminde kro med stegte ål, men kroen har derudover et solidt og varieret menukort med noget for enhver smag.
Den daværende krovært, Hans Waldemar Alrøe, skabte opmærksomhed omkring kroen gennem sine excentriske påfund. Han blev landskendt for at anlægge Danmarks største elefantsamling, og elefanterne er stadig kroens varemærke. Han opfandt også en roterende blomsterkumme, så hans begonier kunne få sol fra alle sider. Fra det fyldte 19. år klippede han aldrig skægget. Det flagrende, hvide Stauning-skæg blev en kendt attraktion, og da skægget havde 50 års fødselsdag, lod han rejse en sten i krohaven til minde om begivenheden.